Fjolletrolde koncert
45 minutters Fjolletrolde-koncert for børn i alderen 3–6 år – og andre barnlige sjæle.
Med udgangspunkt i sangene fra “Fjolletrolde” inviteres børnene ind i en fantasifuld troldeverden, hvor de møder sure trolde, glade trolde, trommetrolde, dansetrolde og selvfølgelig ægte fjolletrolde.
Sangene bindes sammen af sjove og nærværende historier, og der sker noget hele tiden. Børnene synger, danser, leger og fjoller – og pludselig er de 45 minutter fløjet afsted.
Koncerten rundes af med et par rolige sange, og bagefter får alle et Fjolletrolde-postkort med link til min YouTube-kanal, så musikken kan opleves igen derhjemme.
Koncerten egner sig perfekt til arrangementet på biblioteket, børnehaven, gymnastikforeningen, kulturhuset, karnevalet, markedspladsen, festivalen mv.
Folk siger:
Tak for din din sprudlende udstråling og energi og fantastiske tålmodighed ![]()
![]()
![]()
![]()
som smittede af selv på også de mindste. Vi ses en anden gang – de bedste hilsner fra Troldehuset.
Koncerten starter..
……. i det øjeblik, man træder ind i rummet.
Derfor skaber jeg altid en stemningsfuld scene med flot bagtæppe, lys og god børnemusik i højtalerne – så både børn og voksne får en oplevelse fra første sekund.