Krible krable koncert
Flyv som en mariehøne, dans som
en mus og mød en lille bænkebider..
I Krible Krable-koncerten inviteres børnene med ind i en sjov og fantasifuld verden fyldt med sang, dans og bevægelse.
Her kribler og krabler det i naturen, fantasien og hele kroppen, når børn og voksne synger, danser og leger sammen.
Koncerten henvender sig til børn i alderen 1–6 år og andre barnlige sjæle. I løbet af 45 minutter bliver publikum en aktiv del af koncerten gennem bevægelsessange, fagter og fællessang.
Repertoiret består primært af Michael Backs egne glade og iørefaldende sange, krydret med kendte klassikere som Mariehønen Evigglad og Poul Kjøllers Krible Krable Land mv.
Glæd jer til en sjov og hyggelig koncert fuld af sang, leg og krible-krable liv