Musikalsk Legestuekoncert
En festlig og hyggelig musikalsk legestuekoncert for de mindste og deres voksne!
Tag de små med til en sprudlende børnekoncert, hvor vi hopper, tramper, vrikker, danser, synger – og selvfølgelig leger! Glæd jer til en skøn blanding af velkendte børnesange og nogle af mine allerbedste sange skabt til de mindste.
Legestuekoncerten er i børnehøjde og fuld af sjove rekvisitter som farverige tørklæder og isoleringsrør, der giver legen ekstra liv. Musikken, bevægelserne og rekvisitterne er nøje udvalgt til at fastholde både børn og voksne i den musikalske leg.
Normalt er en musikalsk legestue et intimt arrangement for en lille gruppe, men her bliver det til en koncertoplevelse – med alt det hyggelige og nærværende bevaret! Det betyder, at endnu flere børn og voksne kan være med og nyde en magisk stund sammen.
“Musikalsk Legestuekoncert” er perfekt til dagplejer, vuggestuer, institutioner, biblioteker, kulturhuse eller andre steder, hvor de mindste fortjener en sjov, interaktiv og hjertevarm musikoplevelse.
Er du klar til at lege, synge og danse med?


En mor udtaler
Når postkortet/billedet, som hun fik til koncerten i Nordkraft, er det bedste hun ved pt Det skal med når vi kører bil, handler og inddrages i de fleste lege herhjemme – det er sågar nogle gange bedre til at trøste, end en sut
Og man er ikke i tvivl, når hun vil høre musikken, for så peger hun på kortet, siger “Back” og danser (så det bliver vel i snit 2 timer HVER dag)
TAK for dig og dit musik – det bringer masser af motion/bevægelse, sjov, leg, snakke, sproglig og motorisk udvikling og ikke mindst, masser af gode minder