Krammesangen - Single

Krammesangen er en ny børnesang som er skrevet i samarbejde med Exakt og i forbindelse med projektet Krammeleg.

Teksten er skrevet af Mathilde Juul Back Jensen og musikken er skrevet og indspillet af Michael Back.

Krammesangen har til formål at skabe glæde ved at kramme, highfive og give tommel op gennem musikken. Sangen kan indgå i dagligdagen og benyttes af pædagogerne til både læring og underholdning. Der følger en musikvideo med, hvor den genkendelige grafik fra Krammeleg er repræsenteret. Hjerterne danser og laver simple fagter, som børnene kan lære.

Sådan blev sangen til

Jeg fik en henvendelse fra Exakt, der gerne ville have mig til at lave en børnesang til et et projekt som de var i gang med. De ville gerne have lavet en børnesang, hvor børn gennem kram, highfives og tommel op kunne lære at anerkende andre.

Selvfølgelig ville jeg gerne være med til at lave en sang til dette spændende og gode projekt. Jeg kontaktede min datter – Mathilde Juul Back Jensen – som har flair for at lave super gode tekster og vi gik igang med at komponere og skrive. Efter flere versioner og mange timer i studiet er resultatet denne Krammesang.

Tekst: Mathilde Juul
Musik: Michael Back
Sang: Michael Back
Grafik og ide: EXAKT

Krammesangen
Krammesangen
Krammesangen
Krammesangen

Anerkendelse og tryghed

Krammeleg er et helstøbt koncept af virksomheden exakt, der kan bruges af pædagoger og pædagogisk personale. Krammeleg understøtter børnenes glæde ved at komme tæt på hinanden. Gennem kram, highfives og tommel op bliver det både sjovt og lærerigt at anerkende andre.

Produktserien fra exakt består ud over krammesangen af læringsfolier og læringstavler, hvor glad grafik med sjove hjerter og iøjnefaldende farver understøtter legene og læringen. Børnene lærer hurtigt grafikken at kende og bliver derfor trygge ved, at når de ser hjerterne, handler det om krammeleg. Produkterne kan monteres overalt i daginstitutionen og på den måde blive en naturlig del af hverdagen. Det er en rigtig god mulighed for at hjælpe børnene med at komme hinanden nærmere efter en periode, hvor der har været krav om at holde afstand.

Dertil findes der på onlineportalen positiverne.dk en række aktiviteter, der let kan printes og bruges i samspil med krammeleg. Suppler med spil, fagter, udklip og meget andet.

Krammesangen
Krammesangen
Krammesangen

Om EXAKT

EXAKT har i mange år leveret profilering samt lege- og læringsmiljøer til danske daginstitutioner. De brænder for at skabe visuelle børnemiljøer med fokus på trivsel og udvikling. Løsningerne fra EXAKT er både dekorative og gode værktøjer, der fremmer børnenes udvikling, uanset alder. EXAKT har et stort kartotek af standardløsninger, men de samarbejder også med daginstitutionerne om at lave unikke, skræddersyede løsninger med fokus på læreplanstemaerne.

Krammesangen
Modtag mit nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få musik og sjov nyheder. Og nej jeg spammer dig ikke!