Sådan faldt jeg i børnemusikgryden

Når jeg kigger på dette billede, så bliver jeg bare så glad. For i billedet er der så meget glæde. Se hvordan alle smiler – ja både børn og voksne griner, fordi ”Kaj” får en gevaldig  flyvetur i faldskærmen. Og der var også god latter efterfølgende, da jeg spurgte om der ikke også var nogle børn, som ville have en tur som Kaj. 

Billedet er fra en  musikalsk legestue i kanalhuset og en legestue som jeg havde mandag eftermiddag  i 22-23 år. Legestuen startede, da min søn var ca. 2 år.  I dag er han 33 år og man kan godt sige, at det var her jeg faldt i børnemusikgryden.

Da jeg blev spurt om jeg ville være med til at spille for børn i det  lokale medborgerhus, så sprang jeg til med det sammen. For det lyd så  spændende og tænkte, at  det kunne da ikke være så svært.  Jeg var jo pædagog, havde spillet musik i mange år og kendte godt sange som ”Mariehønen Evigglad” og ”lille Peter edderkop ”m.v. Ja det kunne da ikke være så svært.

Men jeg blev hurtigt klogere. For selvom børn er meget taknemmelige, så kan de også nemt komme til at kede sig. Og når de gør det, ja så sker der ting og sager ( som vi alle ved). 

Ret hurtigt fandt jeg ud af, at hvis jeg udfordrede børnene på deres fantasi, medbestemmelsestrang og ikke mindst deres motorisk, så var det meget nemmere at fastholde børnene i mine løjer og det hele blev også bare meget sjovere. Jeg fandt nogle nyere sanglege og begyndte også selv at skrive mine egne sange. Jeg syntes bare at det vare så spændende og jeg fik så meget ud af at komme i legestuen og jeg begyndte at drømme om at skippe mit faste arbejde for at gøre min skønne hobby til mit levebrød. Og tanken spirede mere og mere og ca. efter sagde jeg mit arbejde op for at forfølge drømmen om at blive fuldtids-børnemusiker.

Siden da, er tiden bare fløjet af sted og endda så meget at jeg d. 1.august 2024, kan jeg fejre 25års jubilæum som fuldtids-børnemusiker    

Jeg kunne skrive så meget om legestuen og alle de søde børn og voksne som jeg har mødt og som jeg stadigvæk render på . Nu har børnene deres egne børn med . Jeg er ikke tvivl om årene med alle de sjove og skønne legestuer, har gjort mig til den børnemusiker jeg er i dag. Og jeg kan kun sige tak til alle jer, som jeg har mødt på min vej.

.

Andre legestue billeder

Modtag mit nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få musik og sjov nyheder. Og nej jeg spammer dig ikke!