fbpx

Musik og sjov søger studentermedhjælper med flair for  online markedsføring mv.

Se teaser for jobbet

Send din ansøgning til: michael@musik-sjov.dk

Michael Back – Musik og Sjov for børn en søger selvstændig og engageret SoMe-haj til studiejob

Brænder du for online marketing og sociale medier? Og har du massere af gå-på-mod? Så er det måske dig, jeg søger som studentermedhjælper til Musik og Sjov for børn.

Jobbeskrivelse

Da mine administrative opgaver samt opgaver indenfor sociale medier er vokset mig over hovedet, søger jeg en studentermedhjælper til at hjælpe mig. Som studentermedhjælper i Musik og Sjov skal du være med til at gøre min virksomhed og mine mange musikalske tilbuds for børn og barnlige sjæle meget mere synlige på de sociale medier.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med mig, Michael, om en bred vifte af opgaver. Dine primære opgaver vil bestå af:

  • Drift af min Facebookside og Instagram-profil
  • Email-markedsføring i forbindelse med nyhedsbreve (mailchimp)
  • Diverse administrative ad hoc opgaver
  • Online markedsføring af koncerter, YouTube-kanal, kurser, udgivelser mm.
  • Tekstforfatning (til pressemeddelelser, hjemmeside og YouTube)

Jeg har mange ideer til ovenstående, men det er svært for mig at få tid til at føre disse ud i livet, da jeg driver virksomheden alene. Derfor har jeg brug for en at sparre med, og som kan hjælpe mig med at få ideerne realiseret. Jeg er dog også altid meget åben overfor nye ideér og initiativer.

Om dig

Jeg vil gerne, at du bor i Aalborg, da der vil være behov for at afholde møder jævnligt. Derudover ser jeg gerne, at du er i gang med uddannelse indenfor for kommunikation eller marketing. Jeg forventer ikke, at du har erfaring eller viden om alle ovenstående arbejdsopgaver, men jeg forventer, at du har erfaring med at drive en Facebookside i virksomhedsregi – og eventuelt tidligere har drevet en instagram-profil.

Det er vigtigt, du har gåpåmod, er loyal og vil tilegne dig den nødvendige viden, hvis det skulle være nødvendigt. Det er især vigtigt, du kan arbejde selvstændigt, da dine arbejdsopgaver primært vil skulle foretages hjemmefra. Det forventes yderligere, at du tænker langsigtet, er initiativrig, défuld, og kan føre dine/mine/vores idéer ud i praksis – eller hvertfald har modet på at gøre det.

Om Michael Back – Musik og sjov for børn

Michael Back – Musik og sjov for børn har eksisteret siden 1999. Som fuldtids-børnemusiker/-underholder har jeg i over 20 år rejst rundt i hele Danmark og spillet over 4500 koncerter for børn og barnlige sjæle med min musik. I alt har jeg lavet fem børneudgivelser med mine egne sange. I løbet af de sidste par år har jeg fået opbygget en stærk og populær YouTube-kanal – Musik og Sjov TV – med over 150 videoer for børn og over 2000 abonnenter samt en Facebookside med over 6500 følgere. Det er mit ønske, at disse to platforme   skal vokse endnu mere. Noget som jeg håber, du kan hjælpe mig med. Derudover lever jeg også af at lave inspirationskurser i musik, leg og bevægelse for voksne. Se www.musik-sjov.dk 

Jeg er overordnet set en enkeltmandsvirksomhed, men de sidste mange år har min datter, Mathilde, hjulpet mig med kommunikation- og marketingopgaver, og hun vil i starten af din ansættelse hjælpe med at løse ad hoc- samt marketingopgaver periodevist. Derfor vil du også have en kommunikationsfaglig sparringspartner, udover mig selvfølgelig, som du kan spare med under din ansættelse.

Ansættelsesvilkår

Arbejdstiden vil i gennemsnit ligge på ca. 6-8 timer ugentligt. Arbejdstidspunkter aftaler vi i fællesskab, så du har den fleksibilitet, du har brug for i forhold til dit studie og eksamensperioder. Der vil dog være deadlines, som kræver timerne planlægges herefter, hvilket betyder at du i nogen perioder/uger har flere timer end i andre.  Arbejdstiden ligger primært på hverdage. Dog må du påregne weekendarbejde, da det vil være nødvendigt, at du en gang i mellem er med til mine koncerter for at hjælpe med at tage billeder, videoer eller lignende til mine sociale medier.

Ansættelsesstart: 1. marts 2022

Din ansættelse vil være som timelønnet studentermedhjælper og der vil laves der en ansættelseskontrakt. Til orientering vil din timeløn være 140 kr.

Sådan ansøger du

Send mig en ansøgning samt CV og eventuelt en kort videopræsentation (max 2 min.), hvor du fortæller, hvilken forskel du tænker, du vil kunne gøre for min virksomhed “Musik og Sjov og for børn”.

Send din ansøgning til michael@musik-sjov.dk senest mandag d. 14. februar 2022. Mærk din ansøgningen med “Studentermedhjælper” i emnefeltet.

Brug for mere information?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte mig – Michael Back – på michael@musik-sjov.dk eller på telefon 2424 6388

MODTAG MIT NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få musik og sjov nyheder. Og nej jeg spammer dig ikke!

Our Brand

MENU
Footer indhold lige her