Sådan startede det hele!

Lige siden jeg var helt lille har musik været en stor del af mit liv.

Jeg kan huske at min far og mor spillede dansktop musik på deres spolebåndoptager, når der var fest, og jeg husker, at radioen spillede Liva Weel sange, John Mogensen, Beatles og meget mere.

Min far spillede sav, lidt guitar og harmonika, som han elskede at spille på. Når jeg tænker tilbage, så var al den musik som min far spillede med til at hjælpe mig på vej, selvom det først var senere at jeg fandt ud af det.

Jeg husker, at min far meldte mig til guitar undervisning, da jeg var ca. 8 -9 år gammel. Det var ingen succes og rent faktisk så hadede jeg det som pesten, men da jeg var meldt til, så skulle jeg også fuldføre det kursus som jeg havde gang i. (hvilket jo ikke er så dårligt at lære sine børn, men som kan være meget svært at forstå, når man er 8 år!). Da jeg havde overstået et meget hårdt år med guitar undervisning var musiker noget af det sidste jeg ville være.

Da jeg var ca. 13-14 år flyttede min familie fra Albertslund til Aalborg, hvilket betød at jeg skulle starte i en ny klasse i en by hvor mentaliteten var meget anderledes end det jeg var vant til. I den nye klasse sad man to og to sammen som man gjorde i ”gamle dage”. Der hvor jeg kom fra sad vi i heste sko og snakkede om tingene og det betød ikke så meget, at jeg ikke var så god til at læse og skrive, når bare jeg var god til at sy og brodere. I den nye klasse kunne jeg ikke rigtigt bruge det der med at være god til at sy og brodere og jeg kunne tydeligt mærke, at det var mange ting som jeg skulle til at lære.

Vis mere

Som tiden gik, så faldt jeg til i min nye klasse og den første jeg snakkede med i klassen var Hans Jørgen. Han kom en hen til mig og spurgte om jeg kunne spille et eller andet instrument.

Jeg kunne jo spille lidt guitar og snart var jeg en del af et orkester som vi kaldte M.H.M (Michael, hans Jørgen, Michael). Da vi senere fik en trommeslager med(Henrik From), skulle vi finde et nyt navn og i et eller andet blad faldt vi over navnet Boobs, som vi så kaldte vores orkester.

I starten øvede vi efter skole tid i skolens musik lokale. Da vi var blevet for gamle til at gå på skolen , anskaffede vi selv noget anlæg og øvede i garagen hos vores trommeslager, på en tankstation i nogle lokaler inde i byen og hjemme hos forsangeren Michael.

Vi fandt så ud af at det var muligt at få et øve rum på i fritidscentret Fri-stedet, hvor vi så øvede i en del år. Der er mange der siger at Boobs startede deres karriere på Fri-stedet, men det er ikke helt sandt.

Det hele startede med at vi, på Tornhøjskolen i Aalborg øst, havde en rigtig god musiklærer (Ole Hans Jensen) som forstod at fange os på det helt rigtige tidspunkt. Han var også altid utrolig hjælpsom. En dag sprang jeg en streng på bassen til en koncert i en ungdomsklub. Hvad skulle vi gøre?? Uden en anden streng kunne jeg ikke spille videre og vi måtte aflyse koncerten. Hvad gør man så? jo man ringer da bare til sin musikerlære – =le hans – som vi vidste havde en fed fender bas. Og selvom det var fredag aften i bedste tv tid så kom Ole Hans med bassen, og vi kunne forsætte vores koncert. Jeg har tit tænkt på at det var utroligt flot gået af Ole Hans.

Jeg fik min første bas forstærker da jeg var ca. 15 år gammel. Jeg havde gået lidt med reklamer, men havde slet ikke tjent nok til at købe et anlæg, men da det var mit største ønske, så købte min far og mor et anlæg til mig. Det er i dag mig en gode hvordan de havde råd til det, for pengene var meget små, da min mor var invalide pensionist og min far arbejdede som håndskomager.

Min far arbejdede altid og udover sit almindelige arbejde så havde han et ekstra arbejde som skraldemand på et hotel også havde han i garagen et lille skomager værksted, hvor han kunne lave lidt ekstra penge. Det var ikke altid han syntes, at det vi lavede var i orden, men I dag så ved jeg at han var enormt stolt af det vi opnåede med orkestret..

Boobs og alle de gode minder…

Fra vi var ca. 14 år til vi var 23-24 år spillede vi sammen i Boobs. Vi var sammen næsten dagligt, gik i byen sammen, kiggede efter de samme piger(det var dog ikke alle der var lige heldige), men det som holdt os sammen var musikken, der betød alt for os.

For mig betød vores orkester og fællesskab utroligt meget. Jeg var jo lige før min konfirmation flyttet fra Albertslund og til Aalborg og det var ikke altid helt nemt at være en gæv ”københavner dreng”, der gik i det forkerte tøj og lignede en fra ”Vil du se min smukke navle”.

Jeg var som barn en meget usikker dreng, der altid fik af vide at jeg skulle tro noget mere på mig selv, da jeg havde mange kvaliteter, men det var sammen med orkestret at jeg voksede op, fik en masse selvtillid og lærte en masse ting som jeg den dag i dag bruger dagligt. Det var som om, at jo mere populære vi blev jo mere selvtillid fik jeg.

Fra Boobs tiden har jeg en masse gode minder som jeg tit tænker tilbage på. Vi fik lavet tre lpére (”Når ballet er forbi”, Fister Foxtrot”, og Alt er tilladt når blot det kilder”). Vi fik et lille hit med den gamle Liva weel sang ” Åh hvor jeg Ih hvor uh hvor jeg vil” og spillede til store og små arrangementer rundt om i hele landet.

Vi spillede bl.a. på Skanderborg festivalen og Roskilde Festival.

Vi var med til i Battle of bands – en amatør konkurrence for bands i Danmark, som vi vandt. Det medførte at vi skulle spille til den skandinaviske finale i Stokholm. (jeg kan ikke huske hvilket plads vi fik, men det var også lige meget for vi boede på et fedt hotel og var blevet en oplevelse rigere.)

Vi spillede bl.a. også til verdens ungdomsfestival i Moskva (1983), hvor vi spillede for 25 000 mennesker i GORKY park i Moskva.

Vi spillede til diverse børne Rockfestivaler, hvor vi bl.a. spillede sammen med Parkering Forbudt.. Vi var i TV op til flere gange. Bl.a. var vi Jørgen Myliuses Nytårs show ”Eldorado”, hvor vi spillede sangen ”Åh hvor jeg ih hvor jeg vil”. Jeg tror jeg har et par timers video med mange sjov optagelse fra Boobs tiden.

Vi havde mange sjove oplevelser på vores turneer, men det som nok har gjort allermest indtryk på mig det var nok vores arbejdsfællesskab/ venskab. Det var ikke alle som kunne lave sange (Det var for det meste Michael K, der stod for det), men så kunne vi andre noget andet. En ting det er at lave sangene og spille, en anden ting det var at markedsføre os selv og der synes jeg at vi var et rigtigt godt team. Jeg har siden mange gange savnet at arbejde sammen med nogen som tænkte på samme måde som en selv og som havde de samme drømme og mål.

Vi stoppede da jeg lige var blevet færdig med Seminariet og for mig var det et godt tidspunkt, da jeg lige havde fået et fast arbejde. Jeg trængte nok også til at leve et almindeligt liv, hvor musikken ikke fyldte så meget. (Troede jeg)..

Tiden efter Boobs…

Jeg var nyuddannet pædagog og fik arbejde i ungdomsklubben Fristedet. Her arbejdede jeg som musikmedarbejder og i klubbens specialgruppe, hvor der var 6 unge udviklingshæmmede.  Jeg kom med i orkestret  Rockmaskinen og orkestret Blt (Back Larsen og Thrane). Jeg kom også med i Gas Jam, som var det første Gasolin kopi orkester herhjemme. Derudover var jeg afløser i forskellige orkestre…

Jeg fik arbejde i et socialpædagogisk kollektiv for udviklingshæmmede, hvor jeg havde en masse døgnvagter. På et tidspunkt var jeg væk ca. 70 døgn om året samtidig med at jeg spillede næsten hver eneste weekend. Det kunne jeg ikke holde til for jeg var også blevet far til Mathias og Mathilde. Så noget måtte gøres.

Derfor besluttede jeg mig til at skippe musikken så jeg kun skulle koncentrerer mig om min familie og mit arbejde. Problemet med mig er bare, at jeg godt kan lide at arbejde og inden længe havde jeg gang i en masse ting på mit arbejde, og da jeg ikke havde musikken jeg kunne gå op i, jamen så gik jeg da bare helt vildt op i mit arbejde og blev hurtigt en pestilens for mine kollegaer.

Dette  medførte bl.a. at jeg fik nogle hentydninger om at jeg ikke behøvede kører med 130 km i timen og gerne måtte sætte farten ned, så alle kunne følge med.

Jeg blev klar over, at jeg igen måtte gøre noget  og heldigvis var der nogle fædre i det område hvor vi boede, der gerne ville lave en forældrestyret musikalsk legestue for områdets børnefamilier. Jeg syntes det lyd utroligt spændende og jeg kom med i arbejdet…

Den musikalske legestue i Aalborg øst..

Vi lånte det lokale fælleshus og med 2 stk. harmonika og mig på guitar gik vi i gang med spille for ungerne og deres forældre. Legestuen blev en kæmpe succes og inden længe var der ca. 60 familier tilknyttet legestuen.

I starten spillede vi alle de kendte børnesange, som vi alle sammen kendte fra radioen og tv, men det gik hurtigt op for mig at det som virkelig fangede de små, der var sange og lege hvor de skulle bruge kroppen og måske også deres fantasi. Mine egne børn gik på det tidspunkt i vuggestue og en dag, da jeg kom for at hente ungerne hørte jeg pædagogerne synge en sang som hed ”En Trold, En Trold”.

Jeg havde aldrig hørt den sang før, men det var som at den satte noget i gang inde i mig. For her var der en sang, der appellerede til aktiv deltagelse, samtidig med at sangene stimulerede børnenes fantasi. Jeg kunne bare se at det var en sang som virkede for ungerne var helt vilde.

Næste gang jeg havde legestue spillede jeg ”En Trold, en Trold” og mærkede at sangen også virkede her. Jeg gik så i gang med at finde andre lign. Sange, men det var ikke nemt. Jeg lånte en masse sangbøger på biblioteket og fandt en masse gode sange med Lotte kjærså, men det var svært at finde andre nye sange/ lege, så derfor begyndte jeg selv at lave sange/ lege.

En anden ting som også hurtigt gik op for mig, det var det at børnene var meget ærlige og kunne ind i mellem også være rimelig utålmodige. Hvis ikke jeg var dygtig nok til at fange ungerne, der hvor de var, jamen så skulle jeg nok får det af vide på den ene eller anden måde. Samtidig så kunne jeg også mærke og se når jeg ramte plet med mine sange.

Jeg synes det er enormt dejligt, at børn er så ærlige og ligefremme, fordi du altid ved hvor du har dem. Der er nogen som siger at børn er meget taknemmelige at spille for. Det synes jeg også de er, men kun hvis du fanger dem der hvor de er. Børn har en meget fin fornemmelse for hvad de synes er godt og hvad de ikke kan lide. Så derfor er det ikke ligegyldigt hvad man spiller for børnene.

Jeg synes det er en meget stor udfordring at få en stor gruppe børn til at gøre det man gerne vil have dem til at gøre. Det er også vigtigt at man som voksen viser børn, at man godt gider lege med dem og at man har styr på det man laver. Mange af  mine sange er derfor en ramme for en eller anden leg, hvor kan børnene være med til at bestemme, men det er mig (den voksne) der bestemmer hvornår legen stopper. Når man laver musik med og for børn, så er det utroligt vigtigt at stoppe mens legen den er god, og ikke når det hele ender i kaos. Det er meget lettere at få ungerne med til at lege en anden gang, hvis de har haft en rigtig sjov oplevelse.

Tog ”springet” til at blive fuldtids-børnemusiker.

Efter at jeg havde spillet i den musikalske legestue i et par år, så begyndte jeg at tage ud og spille i andre forældrestyrede legestuer.

På det tidspunkt havde Aalborg kommune ca. 60 forældrestyrede legestue og mange af disse legestuer ville gerne have at der kom en engang i mellem og spillede. Jeg sendte derfor en lille folder ud til legestuerne og fik nogle jobs rundt omkring.

Jeg fik mere og mere at lave med børnemusikken samtidig med at jeg skulle passe mit arbejde i ”Møllehuset”, hvor jeg havde forrygende travlt med at lave cirkus og musik med de unge mennesker.

I ca. 3 år havde jeg ca. 100 jobs om året i diverse legestuer, børnehaver, biblioteker m.v, samtidig med at jeg passede mit fuldtidsarbejde, hvor vi også flere gange om året rejste med de unge, hvilket var utroligt spændende og sjovt, men som også betød at jeg var meget væk hjemmefra.

På et tidspunkt var vi på skiferie i Norge og jeg bliver kaldt hjem, da min far var død. Min far havde været syg i flere år og vi vidste godt hvilken vej det desværre var ved at gå. Alligevel kommer sådan noget meget bag på en og jeg må sige jeg havde en meget svær tid bagefter, hvor jeg havde svært ved at få styr på alle de minder og tanker jeg havde vedr. min far.

Ca. en måned efter min fars død blev jeg indlagt med dårlige nyre. Jeg blev indlagt på nyre afdelingen og kunne se hvor dårligt de andre nyrepatienter havde det og selv om jeg nok var den som var mindst syg så var jeg utroligt bange. Jeg kunne ikke sove om natten, selvom jeg var utroligt svag og træt. I ca. 10 dage var jeg indlagt og det tog lægerne ca. 6 dage at finde ud af hvad det var jeg fejlede. De fandt frem til at jeg havde fået en virus som hed Hanta virus, der kom fra mus, og som man kun kunne blive smittet med Nord for Oslo. Derudover var det kun ca. 2 mennesker om året der blev smittet med Hanta virus i Danmark. Hvor heldig kan man være???

Da jeg lå på hospitalet gik der en masse tanker igennem mit hoved. Jeg tænkte meget på mit liv og jeg fandt frem til at det var tiden at jeg skulle gøre noget ved mine drømme om at komme til at arbejde fuldtids med børnemusikken.

Jeg havde p.t. ca. 100 jobs om året og hvis jeg brugte en masse tid på at lave reklame så kunne jeg måske få ca. 250 jobs  også ville jeg kunne jeg gøre min hobby til mit leve brød.

Jeg tænkte også meget på, hvad kunne miste ved at tage springet og jeg fandt frem til at jeg rent faktisk ikke kunne miste andet end penge. Jeg kunne ikke miste min familie, mine drømme, venner eller andet som betød noget for mig.

Jeg tog beslutningen mens jeg lå på hospitalet og da jeg kom tilbage til mit arbejde meddelte jeg mine kollegaer at jeg ca. 10 måneder efter ville sige min stilling op. De mente jeg skulle tage orlov, men jeg var klar i min beslutning og sagde at jeg ikke ville give mig selv en ordentlig chance ved kun at give mig selv et års orlov. Jeg tror man skal give sig selv mindst 2 år, hvis man skal starte en virksomhed op. Og det var jo det jeg gerne ville. Jeg ville samle alle mine forskellige underholdnings tilbud for børn og lave firmaet ”Musik og sjov for børn”.

Musik og sjov for børn…

D. 1.august 1999 etablerede jeg så ”Musik & sjov for børn” og siden har jeg haft forrygende travlt som fuldtids-børnemusiker. Og jeg må sige at jeg har fundet den hylde som passer fint til mig.

I dag har jeg verdens bedste arbejde, hvor jeg næsten hver dag er sammen med en masse glade børn og voksne. Og det er jo bare dejligt at ens arbejdsdag er fyldt med en masse positive energier.. Jeg er hjemme næsten hver dag, bortset fra nogle perioder om året, hvor jeg er på turne. Jeg har pludselig også fået tid til at gå til noget sport om aftenen. Har købt mig en fed racer cykel og  meldt mig ind i en cykelklub, hvor jeg træner to gange om ugen. Derud over så nyder jeg også at cykle mtb, svømme og løbe.

Så jo det at lave spurgt betyder en for mig. Ud over lave sport så havde jeg også mulighed for engagerer mig i børnenes skole og har bl.a være med i klasseforældrerådet, forældrerådet i skolefritidsordningen, og i over to år har jeg siddet i en skolebestyrelse.

Det er nogen som siger, at det mange gange er tilfældigheder som gør, at livet er blevet som det er. Når jeg tænker tilbage så har der også været mange tilfældigheder i mit liv. Men hvis jeg skal finde en rød tråd, så må det være musikken. Jeg har fået en masse med i rygsækken fra mine forældre, men musikken har helt klart haft stor betydning for den jeg er i dag. Og musik er jo sådan en dejlig ting, for uanset, hvordan du har det og hvordan du får det, så kan du altid spille musik. Og det er jo dejligt betryggende at vide.

Michael Back Jensen

Vis mindre

Min tid i bandet “Boobs” har været med til, at jeg i dag er fuldtids-børnemusiker! Det er mig der står i den røde jakke og spiller bas.

MODTAG MIT NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få musik og sjov nyheder. Og nej jeg spammer dig ikke!

Our Brand

MENU
Footer indhold lige her